Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Kattes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Jeg erindrer saa tydelig den Dag, da vort
Forhold først blev virkelig kjærligt. Det var
midt paa Havet, den nordlige Del af det gule
Hav, en trist Septemberdag. Den første Høst
taage havde begyndt at lægge sig over det pludse
lig afkjølede og oprørte Hav. Uer i disse Egne
indtræffer Kjølighed og Uveir overordentlig hurtig
og bringer os Europæere til at fole os saa meget
mere uhyggelig triste, som vi befinder os langt
borte. Vi satte Kursen mod Øst gjennem de
høie Bølgetoppe, der vuggede Skibet langsomt
og ensformig og samtidig brød mod det med
klagende Drøn. Jeg havde maattet stænge Styk
porten til min Lugar, som derfor alene fik Lys
gjennem den tykke Glaslinse, hvorover de bru
sende Bølger hvert Øieblik kom skyllende som
en grøn, gjennernsigtig Masse, der hver Gang
gjorde det mere dunkelt derinde.
Jeg havde sat mig for at skrive ved det lille,
smale Udtræksbord, som er ens i alle Lugarer.
Det var et af disse sjeldne Øieblikke ombord, da
Tjenesten lader en i den mest absolute Ro, og
der paakommer en slig Lyst. til at trække sig
tilbage til sig selv som til et Kloster.
Moumoutte havde da v^eret et Par Uger under
min Køie. Hun levede meg^t ’ tilbagetrukkent og
stille, iagttog alle Regler for god Tone og holdt
sig strengt indenfor Sandfadets Grænser. Naar
jeg saa hende ligge dernede saa vel bortgjemt,
fik jeg Indtryk af, at hun led af Hjemlængsel
efter sit Fødeland, hun aldrig skulde vende til
bage tii.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
