Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Kattes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
Pludselig kom hun frem i Halvmørket, strakte
sig længe som for at give sig Tid til at samle
Tankerne; saa nærmede hun sig nølende og med
smaa Pauser; med en egen kinesisk Ynde løftede
bun den ene Pote i Veiret og holdt den et Par
Sekunder saaledes, inden hun kunde beslutte sig
til et nyt Skridt. Men den hele Tid stirrede hun
saa spørgende paa mig.
Hvad kunde hun vel ville mig? . . . Hun
kunde umulig være sulten. Min Ordonnants gav
hende jo to Gange om Dagen en rigelig Portion.
Hvad kunde det saa vel være?
Da hun var kommet helt hen til mig, saa
hun berørte mit Ben, satte hun sig paa sin Bag,
tråk Halen til sig og udstedte et lidet, venskabe
ligt Miau, og saa saa hun mig lige ind i Øinene
paa en Maade, der viste, at hun forstod, at jeg
var et tænkende Væsen, modtagelig for Medliden
hed og bønlige Blikke.
Jeg for min Part kom nu for første Gano
til at betragte lidt nærmere den Smaa, som i to
Uger havde delt Bolig med mig. Den var brun
gul som en Hare, men plettet som en Tiger og
med hvid Hals og Snude. Styg var den vel nærmest
paa Grund af sygelig Magerhed, — men jeg, som
er .fuldstændig frigjort, hvor det gjælder rent
banale Skjønhedsregler, jeg fandt den snarere
eiendommelig end styg og ganske forskjellig fra
vore Katte. Lave Ben, langagtig som en Maar
og med en umaadelig Hale; store, lige Øren;
indtagende Øine’, der som alle asiatiske var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
