Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Kattes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
som sagde som saa: „Siden vi to nu er her saa
alene i dette utrygge Skjul, hvor jeg føler mig
saa ængstelig og forladt, skal vi da ikke gjen
sidig give hinanden lidt af det, som kan mildne
Alverdens Jammer og Elendighed, og som varer
lige til Døden, det, som kaldes Kjærlighed, og
som faar Udtryk i en og anden liden Venskabs
bevisning . . ."
V.
Først etterat jeg havde sluttet denne Venskabs
pagt med det lille Væsen, begyndte jeg at faa Be
kymringer for dets Fremtid. Hvad skulde*jeg vel
gjøre med det? Tage det med hjem til Frankrig?
Visselig vilde min Arne være det rette Sted, hvor
dets korte, lille Drøm bedst skulde kunne reali
seres, og det selv saaledes faa tilbringe sit Liv i
Fred og med færreste Lidelser. Men jeg kunde
ikke rigtig tænke mig denne ynkelige lille Kineser
inde med den pjuskede Pels som Legekamerat
til den stolte og prægtige Moumoutte Blanche,
som visselig vilde gjøre Ende paa den ... Aa
nei det var nok aldeles umuligt.
Paa den anden Side: forlade den eller sætte
den bort til Fremmede kunde jeg end mindre.
Havde den været vakker og trivelig, kunde jeg
nok gjort det, men det lille ynkelige Væsen med
de menneskelige Øine bandt mig til sig med den
dybeste Medlidenhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
