Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Kattes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
stærkt udvidede ved Tindingerne, gyldengule, ud
tryksfulde, livfulde Øine.
Jeg lod Haanden glide ned paa det besynder
lige Hoved og kjærtegnede hende for første Gang.
Det var tydeligt, hun ikke blot havde en Følelse
af fysisk Velvære, men ogsaa af Beskyttelse og
Sympati midt under sin Forladthed. Se det var
nok Grunden til, at Moumoutte havde forladt sit
Skjul. Hun bad hverken om Mad eller Drikke,
men om lidt Selskab og Venskab i denne elendige
Verden.
Hvor havd© vel det lille forsmaaede Væsen
lært at sætte Pris paa saadant, det, som vist aldrig
havde været elsket af nogen uden kanske af et
eller andet lidet Kineserbarn, ligesaa fattigt og
ynkeligt som det selv?
Saa løftede hun sin ene Pote op mod mig,
men saa yderst forsigtig og taktfuldt, og med et
langt bonfaldende Blik tog hun Mod til sig og
hoppede op paa mine Knæ.
Der lagde hun sig godt tilrette, men saa let
og pent og med samme spørgende Blik til mig.
Længe blev hun liggende og forstyrrede mig; jeg
kunde ikke nærme at jage hende bort, hvad jeg
visselig havde gjort, om hun havde været vakker
og i godt Huld. Hele Tiden passede hun saa
nøie paa alle mine Bevægelser, ikke af Frygt for,
at jeg skulde gjøre hende noget ondt, dertil var
hun altfor klog, men med en Mine, som om hun
vilde sige: „Er det ogsaa virkelig sandt, at jeg
ikke plager Dig ? . . ." Og lidt efter antog hendes
Øine et endnu tydeligere og mere rørende Udtryk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
