Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Kattes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
Efter mange forsigtige Tilløb opnaaede hun
altid sin Hensigt: at kunne lægge sig hel og
holden over den anden og dukke Hovedet rigtig
godt ned i dens bløde Pels, og nåar hun laa der
saa velbehagelig, sendte hun mig i Halvsøvne et
Blik, som tydelig sagde: „Det var akkurat, hvad
jeg vilde! . . . Nu er jeg dér! . . ."
XV.
Hvor var de lune og hyggelige, disse Vinter
aftener! Inderst inde i det store, mørke og tyste
Hus sad Moder og Tante Clara i den lille Salon,
under Hængelampen, paa de selvsamme Pladse,
de i aarevis havde havt. Som oftest var jeg hos
dem. Denne lille Salon var min Yndlingskrog.
Intet andet Sted fandt jeg saa hjemligt og lunt.
Der var Familiens intimeste Lønkammer; intet
steds har jeg kunnet varme mig saa vidunderligt
eller ladet mig vugge ind i vemodige Drømmerier.
Og hvor var der ikke fredeligt derinde ! Ingen
Larm naaede did fra Gaden, som laa noksaa fjernt,
og som i Regelen var meget rolig, blot af og til
oplivet af hjemvendende Søfolks lystige Sange.
Moumouttene val" selvfølgelig ogsaa inde i
Salonen. De laa altid og sov, sammenrullede
paa en Stol eller Taburet saa nær Ilden som
mulig. Og deres pludselige Opvaagnen og muntre
Indfald bragte altid Liv og Afvexling ind i vore
ensformige Aftener.
Undertiden var det Blanche, som pludselig
fik Lyst til at nærme sig os. Klask! der sprang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
