Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Kattes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
hun op paa Bordet og ruslede med megen Værdig
hed hen, lagde sig paa selve Tante Claras Ar
beide og vendte hende saa Ryggen efter først at
have visket hende med sin mørke Hale i An
sigtet. Og der blev hun saa liggende uden videre
og bare betragte Lampelyset.
Naar det saa var en af disse iskolde Nætter,
som Kattene aldeles ikke kan taale, hændte det,
at vi pludselig hørte fra Nabohaverne: „Miau!
Miaraurau!" Men da skulde De seet det uldne
Nøste, som laa i uforstyrret Søvn, med et løfte
to Hoveder og to Par Øren. „Miau! Miarau!"
lød det paany uden at ville tåge slut. Moumoutte
Blanche farer op i Harme med Haarene stride som
Børster i formelig Krigstilstand, løber fra Dør til
Dør for at finde ud. „Naa, naa, Moumoutte," be
roligede Tante Clara den, „det angaar slet ikke
Dig, Du kan saa trygt lægge Dig!" Men den
rolige og besindige Chinoise nøiede sig med at
sende mig sit kloge, lidt satiriske Blik, som sagde
saa meget som: „Ikke sandt, Du, jeg gjør ret i
at holde mig neutral?"
Jeg husker saa tydelig en Aftenscene,
endnu maa jeg le, nåar jeg tænker paa den.
Det var ved Juletider. Aftenen var kold.
Vi havde siddet saa stille, at vi hørte en Sværm
Vildgjæs passere over Tågene paa Flugten til et
andet Klima; den drog med skarpe Skrig, der
lød saa klagende ud i Luften og snart tabte sig
i det Fjerne.
Det var netop blevet saapas stille igjen, at
vi kunde høre Ilden sprage i Kaminen og Kattenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
