Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Kattes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
ikkeengang har ladet hende faa Lov at dø i Fred —
og tilslut kastet hende ud paa Møddingen. Jeg
skulde nok ønsket, hun var død hos os. Mit
Hjerte snøredes sammen ved Tanken paa hendes
eiendommelige, menneskelig bedende Blik, hendes
Trang til Kjærlighed, og hvorledes hun uaflade
lig søgte mine Øine med denne spørgende Æng
stelse, hun aldrig fik forklaret . . . Hvem ved
vel, hvilke uforstaaede Kvaler de stakkars smaa
Dyresjæle maa gjennemgaa, nåar Døden nærmer sig.
XVII.
Som om en ond Skjæbne hvilede over begge
vore Katte, syntes det ogsaa at være paa det
sidste med Moumoutte Blanche.
Mit Paaklædningsværelse havde. hun valgt til
sit Opholdssted bare af et Indfald, som det saa
ofte hænder Døende; — der laa hun paa en
Chaiselongue, hvis rosafarvede Træk sikkert havde
tiltalt hende. Der fik imn ogsaa Mad og Melk,
som hun forresten ikke rørte. Hun bare saa paa
én, nåar én traadte ind, med taknemmelige Blikke,
ja forsøgte saagaar at lade høre et lidet Tilløb til
en Malen, nåar man kjærtegnede hende.
En Morgen forsvandt ogsaa hun pludselig,
som Chinoise, og vi troede næsten, at hun aldrig
skulde kommet tilbage.
’XVIII.
Hun indfandt sig alligevel igjen, men aldrig
har jeg seet noget saa ynkeligt som hendes Til
bagekomst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
