Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Kattes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Det var omtrent tre Dage senere, en blæn
dende skjøn Junidag, en Dag saa stille, saa stille,
og saa bedragersk med skuffende Forhaabninger
om en evigvarende Våar.
Gaarden og Haven prangede med friske Blade,
udsprungne Blomster og duftende Roser opover
Murene; Luften gjenlød af Svalernes Jubelskrig
under den tindrende blåa Himmel. Overalt var
der stor Foraarsfest hos alle Væsener, som ikke
ængstes af nogen Tanke paa Døden.
Tante Clara, som just gik derude og betragtede
Blomsternes Væxt, kaldte pludselig paa mig med
underlig Stemme:
„Kom og se vor stakkars Moumoutte, som
er kommet tilbage!"
Der stod hun ogsaa som et sørgeligt lidet
Gjenferd: mager og halvdød og med pjusket og
tilsølet Pels. Hvem ved, hvad der havde ført hende
tilbage? Instinktet? Mangel paa Mod i det af
gjørende Øieblik eller kanske Trangen til at gjense
os endnu engang, inden hun skulde dø?
Det var kun med yderste Nød’, hun havde
klaret den lave lille Mur, hun tidligere satte over
i to Sprang, nåar den vendte hjem fra sine Streif
tog i Nabolaget for at se, om alt var i Orden . . .
Stakaandet og udmattet efter den store Anstren
gelse stod hun eller halvveis laa paa det friske
Græs lige ved Vandbassinet og forsøgte at drikke
lidt Vand, medens hun med Blikket kaldte os til—
hjælp: „Ser Ida ikke, at jeg holder paa at dø?
Kan I slet ikke gjøre noget for mig?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
