Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Kattes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
En straalende Junidag ved Totiden , mens
Solens glødende Straaler faldt ind i vort fredelige
Gaardsrum, foregik Blanches Begravelse.
Paa det angivne Sted holdt Sylvester paa at
grave et Hul i Jorden, da han med et stansede,
stirrede ned i Graven og bøiede sig for at tåge
op Gjenstanden for sin Forbauselse.
„Hvad kan vel dette være," siger han og
rører ved nogle smaa, hvide Ben — „en Kanin?"
Levningerne af et Dyr var det rigtignok,
men af min Kat fra Senegal, min afrikanske Reise
kamerat, som jeg ogsaa havde holdt af og be
gravet der for et Snes Aar siden, men senere
glemt som en anden forsvunden Ting. Ved at
se disse Benrester, disse smaa Laar, Ryggen og
Bagdelen, mindedes jeg pludselig, halvt smilende,
halvt vemodig, en bortglemt Scene, da jeg lige
ledes havde seet den lille Kats skarpe Bag, men
dengang dækket af elastiske Muskler og silke
blødt Pelsværk, pilende afsted foran mig med
Halen i Veiret, rent fortumlet af Skræk . . .
Det var en Dag, hun med sin Races eien
dommelige Stridighed havde hoppet op paa et
Møbel, hun sikkert tyve Gange var forbudt at
komme paa, og i Farten havde slaaet itu en Vase,
jeg satte megen Pris paa. Først havde jeg dasket
til hende, men da min Ærgrelse endnu ikke havde
lagt sig, sparkede jeg til hende med Foden
temmelig haardt. I Begyndelsen blev hun bare
forbauset over Dasken, men da Sparket kom, gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
