Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Kattes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
det op for hende, at det virkelig var Alvor. Da
var det, hun satte afsted som en Afsindig med
Halen i Veiret som en Fjærbusk og viste mig
paa en alt andet end høvisk Maade sin lille Bag.
Da hun var kommen i Sikkerhed under en Stol,
vendte hun sig og sendte mig et bebreidende
og sønderknust Blik, hvori der saa tydelig laa,
at hun ansaa sig forladt og forraadt af den, hun
holdt af, og hvem hun havde betroet sin Skjæbne,
og da mine Øine fremdeles beholdt deres vrede
Udtryk, udstodte hun dette eiendommelige og
uhyggelige „Miau", som Katte i Dødsangst pleier
at udstøde. I samme Nu var min Vrede for
svundet. Jeg kaldte paa det lille Dyr, kjælede
for det og fik det til Ro paa mine Knæ, hvor
det i Begyndelsen laa skjælvende og pustende.
Nogle Benstumper ved Foden af et Træ var
altsaa alt, hvad der var tilbage af den lille Mou
moutte, jeg saa tydelig mindes som en livlig og
underlig Tingest . . .
Da Graven var bleven stor nok, gik jeg op
at hente Blanche, som laa stiv paa sit rosa
farvcde Leie.
Ved min Tilbagekomst med den lille Byrde
fandt jog Moder og Tante Clara siddende dernede
paa Bænken rent som tilfeldigvis og i ligegyldig
Samtale. At møde frem bare for Begravelsens
Skyld vilde forekommet os noget latterlig . . .
Jeg kan neppe erindre en mere straalende Juni
dag; Gaarden stod prangende af Blomster, Rosen
trærne bugnede af Roser; i alle Nabolagets Haver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
