Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Kattes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
herskede en betagende Stilhed, selv Svaierne
holdt Hvil; alene den evige Skildpadde, Sule’ima,
var ude og frydede sig ved den velgjørende
Varme og spankulerede raskt henover de glødende
Brostene. Mellem alt dette friske Grønne og alt
dette blændende Lys faldt Moders og Tante Claras
Kjoler som mørke Chatteringer. Deres Hoveder
med det hvide, glatte Håar bøiede sig forover,
som. om de var trætte af saa utallige Gange at
have oplevet Naturens skuffende Fornyelsesfest,
medens Planter og Ting syntes at besynge sin
egen Pris, i Stolthed over deres evige Gjenfødelse
og uden Medlidenhed med de skrøbelige Væsener,
som sad og lyttede til, betagne af Forudfølelsen
af den uundgaaelige Død . . .
Jeg lagde Moumoutte ned i Graven, hvor
dens hvide Pels forsvandt under den paakastede
Jord. Jeg var glad ved at have hindret hende fra
at luske af og dø hos Fremmede som den anden,
saa fik hun idetmindste hvile her hos os i selv
samme Gaardsrum, hvorfra hun i saa lang Tid
havde holdt Nabolagets Katte i Ave, hvor hun om
Sommeraftenerne havde streifet om paa de
blomsterdækkede Mure, og hvor hendes Navn saa
mangen Vinteraften havde gjenlydt, nåar hun
pludselig fik et af sine Indfald og ikke vilde gaa
og lægge sig, saa Tante Clara maatte ud og
raabe paa hende.
Hendes Død forekom mig som den første
Begyndelse i Opløsningen af vort Hjem. Hos
mig var denne Moumoutte saa indforlivet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
