Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Slagtning ombord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Da nu Slagtningen altid foregilt lige under Kom
mandobroen, hvor jeg spadserede frem og tilbage,
kunde jeg gjerne vende Øinene bort og soge at
tænke paa noget andet, det var umuligt at und
gaa at hore det dræbende Slag og det hule Drøn,
nåar Dyret styrtede sammen paa Dækket, saa
Benene raslede. Lidt efter blev det aabiiet, flaaet
og skaarot i Stykker. En ækel Lugt breder sig
udover, og det ellers saa rene Dæk tilsøles af
Blod.
Slagtningen skulde altsaa foregaa. Omkring
den Bøile, hvor Dyret maatte bindes, stillede Ma
troserne sig op i Ring, — og man gik for at
hente den ynkeligste af de to Oxer; den var alle
rede næsten døende og lod sig føre afsted uden
Modstand.
Langsomt vendte den anden Hovedet og fulgte
sin Ven med et melankolsk Blik, og da den saa,
at det bar samme Vei som med alle de øvrige,
forstod den alt; der gik som et Lys op for
dens stakkels Dyrepande, og den udstødte et
jammerligt Brøl . . . Det er næsten den tristeste
Lyd, jeg nogensinde har hørt, og samtidig noget
af det overnaturligste, jeg har oplevet . . . Deri
laa som en tung Bebreidelse mod alle Mennesker
og samtidig den pinligste Resignation; det kom
saa indeklemt, saa kvalt, som om den selv ind
saa, hvor fuldstændig unyttig dens Hjertesult var;
ingen vilde saa alligevel hjælpe. Det var ganske,
som om den havde sagt: „Se nu er Timen kommen
til min Ven, den eneste, som jeg havde med fra
det lykkelige Hjemland, hvor vi drog om paa fede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
