Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tante Claras Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
dommelige, urolige Art, man faar, nåar man ligger
paa Vagt, vaagner jeg med en isnende Gysen:
der er bleven banket i Væggen mod Tante Claras
Værelse. Jeg forstaar, inden jeg endnu rigtig
har opfattet Lyden ; jeg forstaar med samme For
færdelse, som om Dodon selv med sin knoklede
Haand havde slaaet de smaa, afgjørende Slag;
Væggen.
Jeg kommer mig op i Hui og Hast og iler i
den isnende Nat med klaprende Tænder did, hvor
man kalder paa mig.
Derinde er Algjørelsen, don sidsto, tunge
Strid. Det varer endnu nogle faa Sekunder i
jeg ser det som gjennem et Taageslør, men med
frygtelig Spænding ... Saa bliver alt stille;
den evige Fred har sænket sig over den Lidende.
Grufulde Øieblik, da det kjære gamle Hoved faldt
tilbage paa Hovedpudon for bestandig! . . .
Nu maa der strax gaaes igang med det pin
ligste: at sørge for Tantes sidste Toilet. De til
stedeværende paa tager sig alt, uden Tjenernes
Hjælp. Jeg trækker mig tilbage til Sideværel
set, gjennemisnet lige til Sjælens Inderste. Her
mde er Rummet opfyldt af Tante Claras egne
Sager, som jeg saa vel kjender, men som jeg i
dette Øisblik ikke rigtig kan se gjennem mine
beduggede Øine.
Toilettet er færdigt, og jeg bliver igjen kaldt
ind. Vi tager det afsjælede Legeme, som nu
Loti: Skildringer. fi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
