Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tante Claras Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
r
ligger saa fredelig i det hvide Klædebon, og
flytter det fra den ynkelige lille Seng til det
store, blændende hvide Leie.
Saa begynder en Kommen og en Gaaen gjen
nem det mørke og iskolde Hus. Lydløst, saa ikke
Moder skal høre os, lister vi os afsted med de
mange Gjenstande fra Sygeværelset , som skal
gjemmes bort iet eller andet Kot. Tyve Gange
maa vi over Gaardspladsen, hvor Regnet falder
mere isnende koldt end Sne. Klokken er over
tre. Som vi lister os omkring der ial Hemme
lighed, ser vi ud som rene Forbrydere.
Da vi er ferdige, samles vi atter om Tantes
Leie. Vi fjerner Ligklædet, hvormed man pleier
at tildække Ansigtet, sti ax Døden er indtraadt —
og der ligger hun saa forklaret, at det ikke er
det mindste penibelt at se. Der er kommet en
overnaturlig Fred over Trækkene og et huldsaligt
Smil om Læberne med et Udtryk, som om hun
svævede høit, høit over alt og alle. Det er trøste
fuldt efter det haarde Smertensleie at se hende
ligge der med et Skjær af Hoihed og Fred over
sit Aasyn.
Vi plukker alle de Blomster, som findes i
Huset: hvide Chrysanthemer, Orangeblomster og
Primulaer, og tilslut skjærer vi nogle Palmeblade
for at pynte hendes sidste Leie med.
Klokken slaar fem, da alt er ordnet og færdig.
En liden Sølvlampe kaster gjennem sin Skjærm
et lyserødt Skjær over det voxblege Ansigt, som
nu ligger der helt straalende. Tante Clara er
bleven vakker, vakrere end nogensinde i levende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
