Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tante Claras Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
og koncentreres i en eneste alt opslugende Tanke :
Dødstanken.
Jeg var bange for, at Tantes Ansigt skulde
forandret sig for meget. En Nat kan gjore meget,
Efter et Par Timers Søvn gaar jeg spændt til
hendes Kammer . . . Men nei, ikke en eneste
Forandring i de blege Træk. Man skulde snarere
sagt, at Ansigtet var forynget og forskjønnet.
Det fredelige Udtryk og lyksalige Smil er der
fremdeles. Vi havde godt kunnet beholdt hende
endnu en Dag, hvis ikke alt var ordnet til idag.
De utallige Forberedelser hindrer en fra at
tænke. Med Jernbanen kommer Roser og Seriner
i massevis. Det er næsten fortryllende at pakke
dem ud. Tante Claras Leie er snart overfyldt af
alle de nve Blomster.
Nu kommer man med denne store, sorte,
uhyggelige Tingest, som jeg aldrig før havde seet
indenfor vor Dor: Ligkisten.
Tiden er der ogsaa til at opfylde det sidste,
grufuldeste Hverv: at lægge Tante Clara ned- og
lukke Laaget til for bestandig.
Men inden det sker, maatte Moder fores bort*.
Vi havde bønfaldt hende om ikke at være til
stede.
Jeg véd ikke noget mere rystende Syn end
gamle Folks Sorg ; den er saa meget haardere, som
den er næsten taareløs. Og i dette øieblik var det
jo min egen Moders Sorg, det gjaldt; jeg tror
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
