Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vn
det ikke oprindelig horer hjemme, saaledes i mange Adverbier, hvor
den oprindelige Lyd er ff, f. Eks. ful li = fulla, heimi = oldn.
heima, gjönni, gjenni = oldn. gjarna, iddi = oldn. illa, aarli
(XI, A, l) = oldn. árla, g ran ni (XX, 21).
Det lukte i og !/ gaar især i Vinje, Mo og Skafsaa over til
det aabne i (eller e, som jeg her oftest trode at hore) og y foran
n og m; jeg skriver da vin, lin, gTime, dyne, synes. Flere
Kvædere erklærte denne Udtale for forældet. Den samme Overgang
fra lukt i til aabent i (eller e) forekommer ogsaa i
Eiendomsprono-minerne i Udlyden, hvor n er udfaldet (se nedenfor).
Med Aasen skriver jeg u foran nn, nd, ni, ng, nk, ns, mb,
og mp, altsaa kunna, hund, ung og ikke kónna, hónd, óng,
uagtet Lyden er det lukte 0 nærmere.
Præpositionerne fyre, der ogsaa udtales fyr, fy, för, fe, og
for, der undertiden udtales næsten som för, bruges tildels i Flæng,
og jeg kunde ikke overalt sikkert opfatte, hvilken af begge Sangeren
brugte.
Den eiendommelige Udtale af k og g foran de blöde Vokaler
skriver jeg med Aasen i Fremlyden kj og gj foran e, CB og Ö
(kjenne), men k og g foran i og y (kiste). I Indlyden derimod
skriver jeg kj og gj ogsaa foran i og y, da man ellers let vilde
udtale Ordene feilagtig. — veggj’> bakkji o. s. v. udtales (i det
vestlige af ovre Telemarken) som vejji, bakjkji (kj betegner her
som almindelig den enkelte Lyd).
tj er i Telemarken gaaet over til kj, som her ligefrem
gjengives, saaledes sekje, sætte. Ligesaa er Stj gaat over til skj,
som her igjen er faldet sammen med SJ; da jeg skriver sjella
(== oldn. sjaldan), men derimod skjera. (= oldn. skera), fordi
denne Skrivemaade ikke let giver Anledning til feilagtig Udtale, skriver
jeg ogsaa skjönne (= oldn. stjarna). Skrivemaaden stjönne vilde
derimod give Anledning til en for den enkelte Dialekts "Vedkommende
feilagtig Udtale.
Efter Udtalen skriver jeg II, hvor den oprindelige Lyd er Id.
Ineonseqvent er Harald (i), sk uld (XXII, 19).
Stavelsernes forskjellige Betoning har jeg ikke (uden i
Ordforklaringerne) betegnet.*) — En Betegning af den stærkere Betoning
*) I Ordforklaringerne er Hovedstavelsens stærke Betoning betegnet
ved ’; f. Eks. blaug’e.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
