Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIII
vilde have været vanskelig at gjennemföre, men havde i flere Tilfælde
været til stor Nytte, saaledes f. Eks. for at kunne skjelne
Dativformen maali (med den almindelige Betoning) fra
Nominativ-Accusativ-formen maali (med den stærkere, egentlig Enstavelsesordene
tilhö-rende Betoning), eller Flertalsformen lette (almind. Betoning) fra
En-kelttalsformen lette (stærk Betoning).
Om de grammatiske Former maa jeg henvise til Aasens
Grammatik; jeg skal her kun tilföie nogle faa Bemærkninger om endel
forældede Former.
Dativ er nu i daglig Tale næsten gaat af Brug i ovre
Telemarken, men i Viserne er denne Kasus endnu hyppig bevaret. Jeg
skal her omtale de forskjellige Former. 1) Af Substantiver i
Enkelttallet. Dativ af stærke Hankjönsord har baade i den ubestemte
og bestemte Form samme Endelse i (e) (oldn. i, bestemt inuni)
men i den bestemte Form har Hovedstavelsen stærk Betoning, i den
ubestemte almindelig; f. Eks. ti manni, VII, A, 34. B, 21. C. 18
(ubestemt); ótó dinom gare, V, 16 (ubestemt); i lundi, XI, A, 1
(ubestemt); paa steiveggji, IV, 10 (bestemt); i fa’isgari, VII,
A, 14 (bestemt). Undertiden forekommer ogsaa en Form paa om
(af oldn. inum), som kun er bestemt: i aldrom mi’, VIII, 3. 9;
saaledes maa vei ogsaa í dryg si om V, 12 forklares.
Af svage Hankjönsord dannes Dativ paa a: denne Form bruges
oftest bestemt, men er egentlig saavel ubestemt som bestemt (oldn. a,
bestemt anum); saaledes: æ’ kornen ó skííla heim,IV, 18;
Huga-ball kasta han leiksoppa, V, 11; ó móirsmaga, VII, C, 18
(A, 34: ó md’ismagji. B, 21: ó móersmagji); du gjet inkji huga
halli, IX, A, 2.
Af stærke Hunkjönsord dannes undertiden i den ubestemte Form
Dativ paa i (e): kasta sopp av hendi, IV, 3; unde kvaare
hendi, VI, 26; unde lie, VH, A, 1. C, 1 (oldn. hlíöi); í heii,
VII, C, 5 (oldn. heiði), ÍTominativ-Accusativformen udtales forskjellig
herfra med stærkere Betoning paa Hovedstavelsen og med skarpere
e-Lyd.
I den bestemte Form forekommer nogle Gange Dativ paa en
(oldn. inni), som: fyr minne færen, VI, 7; saaledes maa man
vei ogsaa forklare mæ tussegreipen, Vn, B, 20. C, 16. D (ð).
Hyppigere forekomme Dativer af svage Hunkjönsord i den
bestemte Form paa unne (oldn. unni), f. Eks. i tungunne hass,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
