Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordforklaringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
risvodd’e, m. V, 33; for risvoU’e; en med Krat bevokset Vold
eller Slette. Oldn. hrisvöllr.
rjóa (rý, rau), v. n. XI, A, 1; kaste rödligt Skin. „sóli rý."
Ellers r o a (a-a) ; der i de telemarkske Viser undertiden forandres
til rj ó a (a-a); oldn. r o ð a, der oftere forekommer i de færöiske
Kvæder: „sólin roöar (ruar)." — Oldn. rjóöa (rýö, rauö), v. a.
betyder „farve röd, besmöre," og endnu bruges rjóa i denne
sidste Betydning.
rönir, f. pi. III, 11. 12; IX, B, 3; XIV, A, Omkv. 1. 2; B, 12;
Kuner. Oldn. run ir. Sg. ro ri forekommer ikke i Viserne.
rót, f. Bod. VII, A, 3 Var.: »í rótó" (Dat. pi.), i Grunden.
Sama, (e-de), v. n. VI, 6; somme sig. Oldn. samt (samir ■—
s am da). Hos Aasen, Ordb. kun sama (a-a).
sann, adj. sand. Dat. pi. sonnö, IV, 7: „no spyr eg deg av
sonnó" (Var. sonnom); om Sandheden. I færöiske Kvæder af
sonnum.
savna (a-a), v. a. samle. I JSTordkordl. samna (Aasen, Ordb.).
Oldn. safna, gmldansk saffne.
sjór, m. XXVI, A, 6; Sö. Oldn. sjdr. Ellers sj ö, sjö, sjaa.
ska (skar, skadde), XII, A, 24 Anm.; XVI, 11; lide Skade. Ellers
skade.
skarlak, n. VII, A, 24. 25. 26. 27. B, 13. 14. IX, B, 9;
Skarlagen. Oldn. skarlak; tydsk sckarlach, m. I VII, C, 11.
12 er brugt den nyere Form skarlakjen.
skarlakskinn, n. XXII, 10; Skarlagenskind.
skarten, adj. staselig, pragtfuld. VIII, 3: eg helle meg inkji
saa skarti, jeg holder mig, klæder mig ikke saa staselig. Jfr.
hos Aasen, Ordb.: s kart, n. Pynt, Stas, prægtige Klæder;
Helgeland. Oldn. skart. — skarta, v. a. pynte, udstaffere; Tel.
(forældet). Oldn. skarta.
skiringsnavn, n. 1,3. IX, A, 8. Visekvædersken forklarte det ved
„det rette Navn." Egentlig „Döbenavn," af skira, döbe; oldn.
skirnar - naf n. Jeg har ogsaa hort dette Ord brugt af Ha?ge
Aarmote i Visen om IvenErningjen, hvor Landstad XIII, V. 58.
5 9 har siringsnavn, en Form, der er ligesaa urigtig, som den af
ham givne Forklaring „Hædersnavn" (han har vei tænkt paa tydsk:
zier).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
