Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordforklaringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
svingle (a-a), v. n. V, 19 ; tumle, rave. Dan. svingle; isl. s v i n g 1 a,
vanke hist og her.
S vol, f. Svalgang. Flertal svalir, V, 45, og svalar, VIT, A, C, 2.
Syllbúdd, adj. I, 3. 21. 22; V, 24 (hvor Landstad nden Grund
forandrer det til: sylvbugd); XV, 7; sölvbeslagen. Af vb. bú
(r-dde), forsyne, pynte; oldn. silfrbúimi, gmlsv. silfbodd.
Ordet forvanskes undertiden til sylvutt. I samme Betydning
forekomme i de gamle Viser syllbugjen, syllboga, syllbora.
syllbunden, adj. XII, A, 20 Var.; d. s. s. syllbiidd. Egentlig:
ombunden med Sölv. Ogsaa i danske Viser sölvbunden.
sylv, n. Sölv. I Sammensætning forældet sylve, for sy Ivr, IV (so
Anm. til V. 8), XI, A, 2; mindre rigtig sylvar (udtalt næsten
sylvare). — Almindelig sy 11.
systrungar, in. pi. IV fl. St.; Söstres Sönner. Oldn. systrungar.
sömri, adj. IV, 4. 5; VII, A, 14. 15; sömmeligere. Oldn. soemri.
söyl’e, m. Almindelig i det vestl. af ovre Tel. og i Sætersdalen for
sal, Sadel. Oldn. söoull.
tavlbór, (langt a) n. XVII, G; et Bret eller Bord til Terningspil.
Oldn. taflboro.
trjaa, V, 48; aecus. ni. pi. af tri; tre. Oldn. þrjá.
tróa, v. n. XII, A, 11 Var.; træde. Denne Form, som kan
forandres til trjóa, forekommer oftere i de gamle Viser for den
oprindeliges troa (aabent o), som ogsaa hores. Almindelig i daglig
Tale tröa eller traa. Oldn. tro8a.
trodd,n.\ d. s. s. troll, Trold. I det vestl: af ovre Tel. og i
Sæ-tersd.
tru, (i Önsker), gid! Ofte ogsaa i Forbindelsen hott fru.
turve, IX, C, 8; Flertal af tar(v), behöver. Oldn. þurfu.
tussegreip. Se: ufsegreip.
tvaug, num. neutr.; Oldn. tvau. V, 7 : i daganne tvaug," ved
et Subst. mase. gen. Færöisk tvey (i alle Kjön,’, to.
tver, Qtverr), adj.; tvær. Oldn. þverr. IV, 27: han hoggji tvaa
av tverrom (Dat. sg.) hesti, han hugg to tvært af Hesten.
Kvædersken trode vistnok med urette, at Meningen var: han hugg
ned to, som sad paa én Hest.
tvinne, rimelig distributivt Talord, bini. Oldn. tvennir, færöisk
Si
tvinnir. V, 19: dæ æ’ tvinne vegur imyggjom ’kon; Mo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
