Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordforklaringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
snorta (a-a), v. n. II, A, 2; B, 1. D. s. s. snarta, opfriske
Ilden ved at afbanke de forbrændte Ender paa Vedstykkerne (Aasen
Ordb.).
snær, adv. VI, 7. 8; d. s. s. saa nær, meget nær.
SÖlegjeisl, XXIV, 8. 9. 10; Solstraale. Oldn. geisli, m.; gtnldansk
en gisel.
soppe, m. Bold; d. s. s. sopp (IV, 3 8). Oldn. soppr. V, 11:
leiksoppa, Dat. sg. bestemt Form (for: soppanum).
steistoge, f. IV, 6. 3; VII, A, 12.13; for steinstoge, Stenstue.—
Saaledes og steivegg, m. IV, 10, for steinvegg; Steifinn XXVII
b for Steinfinn. I en gammel Vise har jeg hort sveihyring
for sveinhyring (en ung Hyrde); de Gamle sagde reisdýr
(Rensdyr). Denne Udtale er nu forældet i det vestl. af ovre Tel.,
men endnu siger man der, saavelsom i Sætersdalen, seist (senest),
eistake (eneste) for einstake.
stev, Se: æv.
stevet, m.; d. s. s. styvel, Stövle. Vestl. af ovre Tel.
stevne, f. Stevnemöde. XIV, B, 9: iugjen saa hev eg stevnar
lagt rimelig Forvanskning for: stevna lagt. Jfr. dog Landst.
XXVII, 5 og XLVIT, 3: ingjen saa hev eg til stevnar lagt.
I en Viseoptegnelse fra Fyrresdal heder det: ingjen saa hev eg £
stevnar lagt.
Stikka, (a-a), v. a. XI, A, 6; brodere. Sv. sticka (stiekade),
tydsk sticken.
strande, IX, C, 5. Maaske et forvansket Ord.
streng, m. XVII, 3; ogsaa hos Landst. XVII, B, 51; LXXI, 2;
et Toug. Oldn. strengr.
stri, neutr. IV, 32; Strid. Alm., som i Var., mase. — Oldn. strio, n.
(Landst. XXI, 1 har ei strio, hvorfor mine Optegnelser have
eitt stri eller ein stri).
svaara, (a-a), v. a. VIII, XXI, A, 12 b; d. s. s. svara, svare.
Hyppigt i Sætersd. og det vestl. af ovre Tel.
SVartna (a-a), v. n. V, 40. XV, 10; d. s. s. svortna, sortne.
sveive, m. V, 26. 47; en Dyst. Egentlig en Sving, af sviva; jvfr.
oldn. sveifla, de Kjæmpendes svingende Bevægelse; det Kneb,
at den ene af dem, som brydes, lofter den Anden i Veiret,
svinger ham længe i en Ring med Heftighed og derpaa kaster ham
pludselig til Jorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
