- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
48

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

48
og hvad det kunde koste etMenneske at opgive denne Drøm,
hvilken Smerte det voldte at vende nøgtern tilbage til
Virkeligheden, kan man see af de tunge Suk, Claus Pawels
udstøder i siu Autobiographi, thi denne Mand maatte ikke
blot flytte fra Hovedstaden, fra Forfængelighedens bedster
Græsgang, til et afsides Sted i et afsides Land, men han
faldt tillige fra de bløde Drømme i Phantasteriet lukt ned
i den ramme Virkelighed. »Stode endog mine senere
Arbeider«, figer han, »i philosophisk og oratorisk Værd langt
over hine Prisstykker, dristigen tør jeg dog sige, at jeg
fortjente den Yndest, jeg nød: ikke blot fordi jeg prædikede
sund Religion og Moral, førte et skjønt og correct Sprog,
havde en rigtig, ædel Deklamation fi alt dette troer jeg at
være gaaet fremad til det bedrej, men fordi, hvad mine
Tilhørere vistnok ei kunde vide, hvert Ord udstrømmede af
mit Hjertes Fylde, fordi jeg betragtede mit Kald til
LæreEmbedet med en høi, inderlig Enthousiasme, som uden
Tvivl er sjelden blandt vore Dages Candidater, fordi jeg,
endnu inddysset i mine Ungdoms søde Drømme om
Menneskets voxende Forædling, hvoraf jeg siden er vaagnet, aldrig
besteg Prædikestolen uden med det favre Haab, at ogsaa
den Times Arbeide skulde bidrage til at fremskynde den
ventede Guldalder, til at opføre den Bygning, jeg
troskyldigen haabede, om faa Aar skulde fuldendes. Ja, dette
svundne Haab, som Samtaler med Laub og flere, som
Digteres og populære Philosophers, Theologers, Moralisters
og Opdrageres Skrifter vakte og nærede i mit Hjerte, det
er mit største og uerstatteligste Savn. Ikke min Hustrues
og mine Børns Kjærlighed kan holde mig skadesløs derfor.
Blideligen sværmede jeg mig ind i en skjøn Fremtid, som
nu alt mere og mere fjerner sig fra mit Blik. Min
nærværende Troesbekjendelse, forskjellig fra hin forrige som Nat
og Dag, aflagde jeg i min Tale paa det Schouboiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free