Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
netop ved at sees som voxet ud af »os«, ud af »vort« Liv
og »vor« Kultur. Efterhaanden som Stemningen saa stiger,
forandres igjen denne Betegnelse og nu tales der kun om
vor Ovid, vor Horats, vor Klopstock, vor Racine, saa man
bliver ikke lidet fpændt paa, hvilke Herligheder der her skulle
aabenbare sig for Ens Blik. Begynder man imidlertid paa
Undersøgelsen, saa mærker man snart, at detHele er en tom
Titulatur, et aldeles phantastisk Rangvæsen. I Udtrykket
»vor Ovid« maa hele Eftertrykket lægges paa »vor«,
ligesom naar Kongen siger »vor Kammerraad«, thi Ovid ligner
Vedkommende ikke mere end et fuskeragtigt Karrikaturportrait
i et Smudsblad ligner den, der skal gjøres til Nar derved,
og hvad endelig selve dette »vor« angaaer, da gjcelder det
dog kun forsaavidt, som denne Poet jo unegtelig er
forsørgelsesberettiget i den danske Litteraturhistorie. For det
Andet læser man hvert Øieblik om en eller anden mesterlig,
over al Lovprisning hævet Danneskjald A, at han satte
den ædle, af Alle agtede B et varigt Monument i
Litteraturen, som vil blive staaende, selv efterat Dovrefjeld engang
er smuldret. Man lægger Alt tilside for at gaae hen og
see dette Monument; man indvier sin Sjæl til at møde
detStore, detEvige, og hvad er det saa, man træffer paa?
Det er et Vers i Adresseavisen, som Skomager A i
Christenbernikovstræde skrev til Amindelse over sin Ven,
Skræddermester B. i Grønnegade og Verset er Vaas. Sagen er
den, at Datidens Kritikere forstode aldeles ikke at gjøre
Forskjel. Stort og Smaat, Løst og Fast., Godt og
Daarligt, Alt var eens i deres Øine. Naar man havde Venner,
som kunde gjøre En til Digter, saa var man Digter, og
saa var det, man skrev, Poesi; ellers ikke. Kritiken var
uden Syn og uden Maalestok, og naar man har
gjennemlæst al den Kritik, Rahbek har skrevet, er man derfor ikke
blevet synderlig visere paa hans Tid end man var i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
