Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
veien. Selve Litteraturen maa gfennempløiesfra Ende til
anden, og denne Forretning er ikke morsom, thi i denne
Skjønlitteratur er Phantasien borte og Sproget ligger Lig.
Det, der paa den ene Side gjør denne Poesi faa
mager og, alt efterfom man er oplagt, saa latterlig eller saa
uhyggelig, men som paa den anden Side gjør den saa
naturlig for en Tid, der paa alle Omraader har stødt det
Uendelige ud afTilværelsen, og saa passende for Mennesker,
der betragte og behandle hinanden efter en Rangforordning,
det er den Omstændighed, at Poesiens Indhold her aldrig
sattes som den levende, uendeliggjørende, Sammenhæug
frembringende Ide, men bestandig kun som et didaktisk
Præparat, en Række af endelige Forstandsbeftemmelfer, og,
hvad der egenlig følger ligefrem heraf, at den poetiske Form
aldrig fremkommer som Indholdets egen Fremtræden til
Klarhed og Tydelighed, men kun som en mer eller mindre
mekanisk Efterligning af det, der i Tidernes Løb har faaet
Hævd som Mønfter paa Kunst, som Regel for Skjønhed.
Det gaaer vel ikke an at kalde hele denne Bunke Poesi
Læredigte. Rigtignok fremkom der endnu 1801 i Poulfens
Nytaarsgave for Damer et Læredigt i Ordets egenligste
Forstand, nemlig »Den Vellystige« af O. Horrebow, og
endnu 1803 taler Pavels i sin Recension over
Øhlenschlætgers Digte i »Kjøbenhavns lærde Efterretninger« Nr. 21
med overlegen Indignation om, at den unge Digter har
vovet at gjøre Nar ad Læredigtet. Det ftod altsaa endnu
i høi Anseelse og dette er ganske charakteristisk for Smagen.
Men den langt overveiende Masse af poetiske Produktioner
er dog en Mængde Viser, Oder, Elegier, Heroider, komiske
Fortællinger paa Vers, Eposfer, Noveller og Dramer, hvis
inderste Kjerne ikke ligefrem kan siges at være en Lære og
hvis Tilblivelsesgrund ikke udelukkende kan fættes i det
Formaal at belære. Benævnelfen Læredigt er for fnever og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
