Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDNING.
(•/« 85 Midnat.)
VENNER er en daarlig Race. De duer ikke til
andet end til at spise Middag med os samt til at
hænge med Hoderne ved vor Grav. Det sidste liker
de bedst. „Endelig er vi da kvit ham," sukker de,
og kan i sin Glæde drive det til at sammensubskribere
200 Kroner til Enken."
Saa (omtrent) sa jeg til Advokat Jonathan i
Eftermiddag ved Burgunderen (han har Forbindelser, den
Fyr! ægte Burgunder), og han begyndte paa vanlig Vis
at moralisere.
„En stolt Mand indretter sig saa, at han ingen Venner
behøver," sa han.
„Naa, jeg har s’gu behøvet dem," mente jeg, „og
kunde behøve dem den Dag idag; men . . . det er
med dem som med Konstabelen: naar man har Brug
for dem —. Jeg undres mangen Gang paa, hvor der
blir af dem?"
Georg Jonathan kjælede for sine Whiskers og sagde
— med en let Hentydning til min opgaaende Maane —:
„Spørg ligesaa snart, hvor der blir af Haarene paa
Deres Hoved, min Ven. De drypper væk simpelthen.
Et for et. De mærker det ikke. Indtil De en vakker
Dag opdager, at De maa anlægge Paryk . . . m. a. O.
arrangere en Whistklub." —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
