- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
4

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4

TRÆTTE MÆND

–Ja, ja, de drypper væk. Eller ligesaa godt:

man „voxer igjennem" dem, ryster dem af, efterhvert
som man voxer. Jeg savner dem Gudbevars af og
til; men om jeg kunde faa dem igjen, vilde jeg ikke
kunne bruge dem. Træffer jeg nogen af dem nu, ved
jeg ikke andet at sige end: „Skal vi gaa til Ingebret
og ta en Absinth?" — Hos Ingebret sidder vi da en
Times Tid og snakker om Vind og Veir og den sidste
Skandale, og vi føler, hvorledes der er ligesom et
Tomrum befæstet mellem ham og mig. Naar vi har siddet
en Stund og forkjølet os i denne Følelse, reiser man
sig og siger med en vis Lettelse: „Adjø, gamle Dreng,
Gud være med dig."

Venskab er den fineste Art af Egoisme, meget finere
end Kjærlighed f. Ex.; man vil da bare æde hinanden
aandelig. Ikke desto mindre ender det altsaa med, at
man har fortæret hinanden; hvorefter man kaster
hinanden paa Benhaugen. Jeg kan se tilbage paa
adskillige afgnavede Benrangler, som jeg har slængt fra
mig ved de forskjellige Stadier af Livets Vei; selv
ligger jeg da ogsaa afgnavet paa adskillige Benhauger,
kan jeg tænke.

Rigtige Venner har man bare i Slyngelaarene, før
man endnu har faaet Tag i sin første Pige. Naa, lad
gaa —: indtil man har faaet Tag paa den anden ogsaa;
for den første er endnu saa interessant, at man maa
ha nogen at snakke om hende med, og om sine
mærkelige Anlæg i Don-Juan-Faget. Saasnart man er over
20 Aar, begynder man at voxe ud og faa Kanter og
Haardheder, og da begynder disse Skuringer mellem
Ven og Ven, som fører til Brud eller Adskillelse. En
Ven, som duer til at klage sin Kjærlighedsnød for —
existerer ialfald ikke for en Fyr paa 38. Istedetfor at
tie og nikke og forstaa, siger de: ha-ha, pyt, saadan
en Pigehistorie; du gaar da ikke og tar dig Tæring af
sligt! — eller de afbryder og fortæller sin egen sidste
Liderlighed, — en Historie fra en ganske anden Etage;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free