- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
5

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

5 TRÆTTE MÆND



eller de affeier Sagen med et Par intetsigende Ord
og fortsætter: fra det ene til det andet; hvad synes du
om Sverdrups Ministerium?

Aah. —

— — Hys . . . Skridt i Trappen —

— — — Sludder. — Et godt Glas og saa i
Seng . . .

*



(Søndag Formiddag.)

;— — — Georg Jonathan er en intelligent
Kammerat og en stilfuld Fyr, som jeg liker. Men
Fortrolighed — ? ufda. Hans kolde „engelske" Mine
indbyder ikke til det; og han interesserer sig ikke for
Enkelttilfælde. For ham blir enhver Kjærlighedshistorie
til et Samfundsspørgsmaal. „Naar Kvinderne blir mere
intelligente" . . . „naar de lærer at forstaa, at de har
bare ét Liv, og i det ene Liv bare én Ungdom . . ."
— det hjælper jo ikke mig. Hun var nu engang
ikke saa intelligent; følgelig gaar jeg her og sukker;
intet er mig saa dræbende ligegyldigt som
Spørgsmaalet om, hvad „Kvinderne" vil gjøre og tænke i
næste Aarhundrede. —

Y’ — Jeg sørger over mig selv, over hende, over hele
Verden. Denne lille latterlige Historie, som ikke var
nogen Historie, har bragt Tilværelsen ud af Sporet
for mig.

„Resignationen" var Humbug. Til sit tredivte Aar
kan man gaa og slaa sig til Ro med, at Folk skal bli
lykkelige i Fremtiden engang; men naar man nærmer
sig de 40, begynder en Stemme at tale i ens Indre
høiere og høiere —: du, du, du selv skulde jo leve.

Jeg er en Tone, en enkelt, fattig Melodi, der
forlanger, forlanger at bli harmoniseret. Mit sjæleligt
musikalske Øre pines til Vanvid ved altid og
evindelig at høre denne ene, tynde, unisone Melodi gjennem
Tilværelsens Ørkenluft . . . Hun var min Harmonisa-

2 — Garborg. III.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free