Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37 TRÆTTE MÆND
Stemninger kan denne Længsel bli smertelig. Men
Lidenskab existerer ikke.
Amor, Amor, jeg ofrer dig en Hekatombe, hvis du
vil gjøre mig blind . . .
*
En vis Tilfredshed er over mig. Det plagsomme
Savn er forsvundet; mit Sind er i Ro.
Det er ikke sundt at holde sig paa Afstand.
Fantasi og Følelse egger hinanden gjensidig, indtil man
har digtet vedkommende Pigebarn om til „Kvinden",
til Madonna i Skyerne, til Eva mellem Roser; saa
fyres der under med vovede Drømme, indtil man gaar
om som den hellige Antonius, der kunde ha
giftet sig med en Torvekone, om han havde truffet
hende.—
Kl. 11 Aften. En behagelig Følelse af at være
comme il faut. Alt i Orden. Spiste en fornuftig
Aften med hende; talte aandrigt og fornuftigt og
overlegent, med en smigrende Fornemmelse af at være
paaskjønnet.
Først da er en Mand helt fornøiet med sig selv,
naar han føler sig beundret af en Kvinde.
*
Meget rart og antediluvialt finder jeg her igjen —
mange af mine egne tidligere Standpunkter og Perioder;
saaledes er hun bl. a. naturligvis fedrelandsk. Elsker
Norge osv. „Og det vil jeg haabe, De ogsaa gjør?"
— „Aa ja; Norge er sgu ikke værst efter
Omstændighederne." — „Isch! !"–
Ja, ja; vi er flinke, vi Menneskebørn. Vore
Nødvendigheder og Indskrænketheder digter vi om til
Dyder og er kry af dem. Som vi omgjør vor
Slægt-opholdelsesdrif’t til „Kjærlighed", saaledes blir den
brutale Omstændighed, at vi er Vanedyr og
legemlig-aandeligt bundne til et bestemt Milieu, omfantaseret
4 — Oarborg. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0043.html