- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
38

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38

TRÆTTE MÆND

til en saa poetisk Illusion som „Fædrelandskærlighed".

Komisk Idé: „elske" et Stykke Geografi! „Elske"
5800 Kvadratmile!

Jeg tror virkelig hun lider ved dette, at jeg er saa
koldsindig overfor de bemeldte Kvadratmile; ialfald
kommer hun jevnlig tilbage til Emnet og gir mig af
og til ganske ordentlig ind.

Jeg værger mig.

„Ja, men Patriotisme er jo altsaa egentlig ikke
andet end potenseret Egenkjærlighed. Man er sig
selv saa dyrebar, at man sætter Pris paa alt, hvad
der endog blot paa en eller anden Vis kommer i
Be-rørelse med en, om det saa bare er de Lokaliteter,
hvor man opholder sig, eller selv de Lokaliteter som
med disse staar i en eller anden retslig eller
administrativ Forbindelse. Imidlertid, enfin! — derfor kan
jo Patriotismen være berettiget."

„Berettiget!—Saadant et ækelt, slapt Ord."

„Hvad skal jeg gjøre, kjære! Hvor skulde jeg ta
Fædrelandskærlighed fra? Jeg er af en gammel
Embedsmandsfamilje; tilhører altsaa denne hjemløse
Horde af Nomader, som snylter om paa det store
Folkelegeme, flytter fra Sted til Sted, fra Embede til
Embede, som Finner paa Fjeldet fra Beite til Beite.
Hos saadan en Race kan ingen Fædrelandsfølelse
udvikle sig. Patriotismen tilhører det fastboende
Standpunkt. Den udvikles sammen med Agerbrug og
Bygningskunst. For Jorddyrkeren har virkelig det i Brug
tagne Stykke Jord Betydning, og da snart ogsaa det
hele tilhørende Territorium ; men for Nomaderne
gjælder ubetinget den gamle Sats: ubi bene, ibi patna,
man har sit Fædreland der, hvor man tjener bedst."

„De kunde altsaa uden videre gaa hen og gjøre
Svenske af Dem, hvis De bare fik Dem betalt . . ."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free