Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47 TRÆTTE MÆND
„Hun afleverede altsaa nok et Krampetilfælde,"
prima Sort, første Klasse, Al med Stjerne. Jeg
udholdt det som en Mand, kan De vide; tænkte som
saa: det er jo sidste Gang . . . Tilsidst skjønte hun,
at den Methoden ikke virkede længer, og at der nok
var Fare paafærde alligevel, og saa faldt hun mig om
Halsen — ho, ho, ho, — og tilgav mig. Oh, ho, —
ja; hun var ikke uden Humor."
Jeg husker ikke længer alt hvad Fyren havde
bedrevet for at sikre sig mod sin Kones Tilgivelse; men
jeg husker de melankolske Slutningsbemerkninger.
„Haa ja, ja. Jeg var egentlig en glad Sjæl i min
Tid, jeg ; godt Humør, snil Fyr . . . Men i Løbet af
de sex Aar var jeg altsaa blit en saadan en . . .
Gorilla. Gorilla, ja. Ja, hvad Fanden skal man
gjøre? — Aa nei; har man engang paadraget sig en
Kvinde, saa er der ikke mer end en Medicin mod den
Krankheden: en fælt lang Taalmodighed, ser De.
Eller hvis man ikke fører den Vare — saa et godt,
stærkt Hampereb, ja. Haa ja, ja, san. Det er ikke
for Moro Skyld vi er i Verden, kan De vide! Men
jeg for min Part, ser De, jeg slog mig vrang og
tænkte: det skulde da være Fanden, om jeg ikke
skulde kunne klare dig, Mor mi! — og saa klarede jeg
hende da paa den Vis."
— — Det værste er, at Fyren gaar og holder af
sin Kone den Dag idag . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
