Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
TRÆTTE MÆND
den Rolle, vabbende øltung og cognaksved fra Sjap
til Sjap og filosofere om „Kvinden".
Men for Fanden, jeg vil jo ikke gifte mig med
hende; hvad er det for noget Vrøvl? —Jeg vil altsaa
naturligvis netop ikke gifte mig med Frk. Holmsen!
X.
Noget af det snurrigste som hender er, naar to
forhenværende Svirebrødre og Helvedesbrande træffer
hinanden igjen efter mange Aars Forløb, og den ene
er bleven sin Fortid tro, medens den anden er bleven
Sjælesørger. Jeg traf iaften i et Selskab min tidligere
„Galeibroder" og „Medforfyldte", Frits, alias
„Løjtnanten", igjen som den meget velærværdige — Herr
Pastor Løchen.
Vi har turet mangen Nat sammen, vi to, —
„gjennem-herjet" mangen en Nat, for at bruge vort Udtryk fra
den Tid; Gud ved, om han egentlig husker det. Han
var en kjæk, vakker Kar, schneidig og stram, med en
lysegul, martialsk Snurbart (deraf Kjælenavnet
Løjtnanten), flink ved Glasset og glad blandt Smaapigerne.
Den bedste Medrangler man kunde ha; sang godt,
fortalte godt, sprudlede af Vitser og pikante Historier;
lavede ogsaa Viser og Historier selv; desuden var han
en flink Studenterkomediant; jeg tror at hans Livs
Hovedspørgsmaal var det: om han skulde bli Digter
eller Skuespiller.
Saa blev der lidt vel megen Jubalon tilslut, og han
brød overtvert, blev Alvorsmand og slog sig paa
Theologien. Og vi gled fra hinanden og begyndte at tale
hver vort Sprog, indtil den ene ikke mere forstod den
anden. Snart hilstes vi bare tversover Gaden; hans
Omgang blev mer og mer hvidslipset. Og han selv
med. Hans Ansigt blev længer og længer og blegere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
