- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
89

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRÆTTE MÆND

89

pelthen regnes ud som et Reguladetristykke. En Mand
som kjender Forholdene i de Kredse satte
Regnestykket op for mig. Otti Kroner om Maaneden gir til
Nød en anstændig Dame; hvad gir saa firti Kroner?

Ha, ha. Nu forstaar jeg alt som før var
vanskeligt. Denne Sikkerhed, denne Erfarenhed; denne rolige
„Legen med Ilden", denne Freidighed, hvormed hun
lod sig trække omkring af et berygtet Mandfolk —
naturligvis! Hun havde jo ikke noget at tabe. Hvad
gjør det en slig en, om hun blir overfalden med en
Nærgaaenhed? Hun er gammal och van. Hun ved
hvordan hun skal greie en slig Situation; der er jo
bare det ene Spørgsmaal: Prisen.

Bevare mig, hvor hele Mennesket forvandler sig for
mig — til noget paa en Gang stygt og sørgeligt. Hun
dør bort for mig; og i hendes Sted er der bare et
Kadaver.

Et Skin af Hæderlighed har hun bevaret, da der
altsaa endnu kunde være Mulighed for en Dumrian til
Ægtemand. Og hun har naturligvis lang Øvelse i at
spille dydig. (Ægte Dyd gir et mindre strengt
Indtryk end den eftergjorte, ligesom eftergjorte Diamanter
overgaar de ægte i Glands. Mig har hun kalkuleret
til at være saavidt naiv, og saa fjern fra hendes
forrige Liv, at det kunde være Hazarden værd at udkaste
Garnet. Gud, hvor hun har leet i sit Hjerte over
min Agtelse.)

— — Jeg er ikke bedre, jeg som har kjøbt, end
hun som har solgt —? Talemaader. Der er i al
Evighed et Dyb befæstet mellem den der bruger
hvemsomhelst, og den der lader sig bruge af
hvemsomhelst; intet Snak dækker over den Ting.

— Jeg er saa slåp og kold og tilsølet indvendig.
Jeg kan ikke mer. Haanden visner paa sit Skaft;
Skriften blir paralytisk.

Latterligt. Væmmeligt. Hvad Fanden vedkommer
alt dette mig? En ordentlig Whiskypjolter — —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free