- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
90

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

90

TRÆTTE MÆND

XX.

Jeg vidste ikke at hun var bleven mig saa kjær.

Jeg gaar som en lamslaaet Mand, en Mand rammet
af en Skjændsel. I det ene Øieblik vil jeg hyle af
Sorg; i et andet overvælder Flauheden mig med sin
Klamkulde.

En uhyggelig Følelsesblanding. Man faar ikke
frigjøre sig hverken ved at sørge eller ved at foragte.
Jeg kvæles; Sjælen inde i mig ligger og snapper efter
Luft. Kamp med Slanger under et Uldteppe. Feber
i Bevidstheden; Svedhede vexlende med Frost.

Jeg tør ikke se Folk i Øinene. Ha-ha, der er han
som havde den Affære med den vakre Demimonde.
Ha-ha. Han var nok alt paa Vei til in optima forma
at anholde om Holddamens Hjerte og Haand, ha-ha.
Ha-ha; disse gamle Ungkarle.

— Jeg kan ikke lade være at piske mig med disse
Skorpioner. Det er en rispende, sviende, afskyelig
Nydelse ... som for Ekzempatienten at klø sig selv tilblods.

*



Et godt Træf at Frk. Berner kom. Jeg søger
hende som et Slags Redning. Hun skal drage mig op i
den Høide igjen, hvor der er Luft, fri Luft.

Hun kan samtale; hun gaar smagfuldt klædt; hun
spiller Beethoven; hun bruger fine Parfumer . . . Der
er Tryghed, Harmoni, Renhed; ikke Tale om at gaa
og skjælve i Angst for at der kunde være en Vinflæk
paa Kjolen . . .

Jeg klamrer mig fast til alt dette med begge
Hænder. Sammenligner og sammenligner og finder med
Vold og Magt frem alle Fortrin. At hun ikke er ung,
og ikke egentlig pen, tilgiver jeg hende; hvad Værd
har tilsidst den Slags? Hvad jeg sætter Pris paa er
Tilforladelighed, Tryghed, rene Akkorder; jeg væmmes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free