Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
TRÆTTE MÆND
Skrive er meningsløst. Vil man, at en Kvinde skal
træffe et Valg, maa man ikke give hende Tid til
Overveielser. Hun sættes derved ud af Stand til at
beslutte. Hun vil-nei-hun-vil-ikke. Hun maa have en
ydre Impuls til at gjøre endog det som hun selv vil.
Det har ikke hændt i Verdenshistorien, at en Kvinde
paa egen Haand har fattet en Beslutning.
Jeg søger hende og finder hende ikke. —Aa nei;
efter hin sidste Gang . . .
Flau og elendig søger jeg de „Venner", i hvis Selskab
jeg kan glemme. Hvad er det i det hele for en
vanvittig Idé dette-her: tilbyde hende et „Forhold" —!
Ja kanske hvis jeg havde passet den beleilige Tid.
Nu har jeg skræmt hende. Nu foragter hun mig.
Jeg træffer hende aldrig mere.
Atter en Gang har jeg folt Lykken træde mig paa
Ligtornene uden at kunne gribe til. Jeg traadte høfligt
og blufærdigt til Side, bukkede og sa: undskyld, Frøken,
at jeg stod Dem i Veien.
Jeg ser hende forsvinde henover Aaserne som en
hvid Sky. Hendes Smil er spotsk, bittert og
sørgmodigt.
Det var tredie Gang, hun strøg mig forbi. Og hun
lader sig ikke spotte. Dette var sidste Gang . . .
„endnu denne Torsdagskveld, men saa aldrig mere".
Hun er ikke en Tøite, at hun skulde efterhænge mig.
— Stakkels Fyr. Gaa til dine „Venner" — og til
de Veninder, som man slænger fra sig og tager igjen.
Et Vrag er du, skyllet op paa en Departementskrak;
der skal du bli hængende, til du raadner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
