Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANDEN DEL
I.
(26. Juli 85.)
T—jfer ender disse Optegnelser. En meget sigende
^ * Taushed følger. Jeg drømte om den kjækkes
Lykke; i Virkeligheden kom Historien til at handle om
Dumhed og Nederlag. Jeg tyggede min Tunge af
Ærgrelse i mange Dage. Noget saa ubehjælpeligt,
noget saa klodsmajorsk —: overfalde Pigebarnet med
banale Gymnasiastfraser . . . „Kammeratskab helt ud",
„dele alt", „holde sammen, saa længe det gaar" . . .
skræmme hende væk, som Smaagutten skræmmer den
Fugl, han vil fange, istedetfor simpelthen–naa,
bagefter véd man det jo.
Manden er et latterligt Dyr. Han kan tæmme Lynet
og regne ud Kometbaner; men beregne, hvordan man
fanger saadan en liden dum Fugl af et Pigebarn–
Ja, hvis det er en man ikke bryr sig om. Men
den vilde, frie Fugl, den sjeldne, kostbare ... da
faar Jægeren Hjertebanken og mister Hovedet. Han
ser Fuglen sidde og blunde oppe i et Træ; iler
forfjamset hen og ryster Træet; tænker sig, at Fuglen vil
falde ned til ham som en moden Frugt; naar saa
den opskræmte Fugl med et Skrig forsvinder inde i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
