- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
112

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118 TRÆTTE MÆND

Bare lette mit Hjerte af og til, kanske. Man har
jo dann og wann saadan en Slags Trang til at le sig

ud. Gjøre lang Næse til sig. Hyle.

*



Vonde Tider forestaar. Nu, da hun ugjenkaldelig
er borte, blir hun mig i den Grad alt–—

Og Tilværelsen er bare denne svarte Isørk;
Knokkelmanden ventende bag en Sten. Det yderste Mørke, i
hvilket der er Graad og Tænders Gnidsel.

Næsten uhyggelige blir „Hallucinationerne". Hver
Aften, naar der blir stille i Huset, kommer hun listende
op Trappen. Jeg hører hende tydeligt. Først i
Trappen, siden i Entréen. Hun banker ikke paa. Hun
bare staar der; lytter, venter, kvæler sin Graad. Jeg
føler hende saa intenst, at jeg undertiden tar
Lampen og flyr ud for at se efter. Men naar jeg har lagt
mig, hører jeg hendes Aandedrag her inde i Værelset.

II.

(8. Aug.)

Idag havde Bjølsvik Bryllup. Direkte fra Middagen
gik han og hans unge Brud ombord i Hävrebaaden.
De lykkelige Mennesker skal bo i Paris.

— Det er trist alligevel. Vort Venskab var jo i
den senere Tid lidt ranglet, lidt sat paa Spiritus; men
alligevel var det dog en Trøst, en Redning i Nød, en
sidste Udvei. Mer og mer tomt blir det omkring mig.
Snart staar jeg alene.

Jeg tør ikke.

— Lykkelige gamle Gut som er gift! Den eneste
Ven som ikke gaar sin Vei i Modgangens Tid, det er
ens Kone. Det unge, lyse Væsen, han smedede fast
til sig idag for aldrig mer at bli alene med sig selv
— mindede mig lidt om Fanny. Jeg blev sentimental.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free