- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
111

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRÆTTE MÆND

111

Idioti over Idioti. Med det Brev sprængte jeg altsaa
den sidste Bro mellem hende og mig, spærrede
mig saa grundigt som muligt Tilbageveien. Det er
Jægeren, som i sin Ærgrelse over at Fuglen fløi, sender
et Skud efter den, skjønt han derved bare jager den
endnu dybere ind i Skoven. —

–-Idag hørte jeg af min Ven Mark-Oliv, at hun

har forlovet sig, „solgt sig" til en velstaaende Gamling.
— Ubetinget fornuftigt af hende, naturligvis. Mere
fornuftigt end jeg havde ventet. De dør sgu ikke af
Kjærlighed nutildags! — Ikke desto mindre sidder jeg
her og er saa lang i Ansigtet, at jeg føier det selv.
En besynderlig, hjælpeløs Flauhed. Og under den en
kvalt, rasende Smerte.

— Forbi.

Jeg hader Frk. Berner. Hun var Hexen som
trollede mig i Søvn; — havde jeg faaet vaagne den
Torsdagskveld, — aldrig mer skulde Prinsessen have
faaet Lov til at gaa fra mig.

Pjolter, mere Pjolter. Brændevin og Fornuftægteskab,
det er dit Fag, dit Fæ. Den store Henrykkelse, den
hele Salighed — er jeg ikke skabt for. Jeg er en
Halvmand; et „Fremtidsmenneske"; for megen Hjerne og
for lidet Blod. Naar min Prinsesse kommer, tager jeg
min Lorgnet op og studerer hende, og hvis jeg opdager
en Feil ved hendes Frisure, eller hvis hun har faaet
Spindelvæv paa Kjolen ved at famle sig frem gjennem
den Hule, der fører til min Borg, — trækker jeg paa
Næsen og lader hende gaa igjen. Og hun kom igjen
tre Torsdagskvelder, og hver Gang lod jeg hende gaa . . .
gid Pokker havde Frk. Berner og hendes Fornuftægteskab.

— Saa endte mit Eventyr. Skaal. Edite, bibite,

collegiales, post multa secula pocula nulla —



Gider ikke skrive. Det blir sgu ingen Roman af.
En saa flau Afslutning . . .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free