- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
132

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

132

TRÆTTE MÆND

„Kan nok sætte mig ind i det."
„Jeg glemte det naturligvis; men . . . alligevel; naar
Violinen en Gang har faaet en Spræk —. Det er jo
dumt at bry sig om saadan en liden Tilfældighed.
Nu synes jeg jo bare det er latterligt; komisk. Men
hun har vel mærket at der var kommet noget saadant
kjøligt over mig, og saa har hun vel følt sig skuffet . . .
ak ja. Det er vanskelige Alfærer. Det er som naar
man skal skrive noget; den mindste Bagatel kan
bringe en ud af Stemning, og saa gaar det Skrap."

Han drak nok en Slurk; nød den tredobbelte Lykke
af Toddy, Frihed og medmandfolkelig Forstaaelse og
fortsatte saa — lidt mere aabenhjertigt end han vel
egentlig havde havt til Hensigt —:

„Ja, ja. Commune naufragium. Vi er vel ikke de
eneste. Og saa slider man hinanden rent ud; man
blir saa nervøs og saa . . . Det værste er at hun
aldrig forstaar nogenting; hun har ikke Anelse om,
hvordan jeg har det, bryr sig ikke om at sætte sig
ind i det engang . . . Saa blir man saa træt. Jeg
undres mangen Gang paa, om der egentlig er noget
igjen af hele Historien. Det er ikke noget Glædesstik
i Brystet naar jeg tænker paa hende, og ikke nogen
Længsel, bare en træt, tom . . . Følelse af et Slags
Forpligtelse ..."

„Kreditorer," skjød jeg ind.

Han stirrede paa mig, lidt sløvt; forstod mig
sandsynligvis ikke, men sa: „Netop. Brillant sagt."
Hvorpaa han tømte Glasset og fortsatte:

„Hun kan ikke længer sætte mig i Humør, mener
jeg. Altsaa er jeg ikke ofte i Humør. Saa sætter jeg
hende ogsaa ud af Humør. Men naar jeg ser hende
i daarligt Humør, blir jeg ærgerlig. Saa blir hun
nervøs, og saa græder hun. Saa blir jeg irriteret. Og
saa blir hun sint. Bare latterligt; betyder ingenting;
men —. Jeg kan bli rasende, bare hun glemmer at
sætte en Knap i en Vest ..." han blev rasende ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free