133 (Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRÆTTE MÆND

133

den blotte Tanke —: „for Satan, nu har Kvindfolkene
i Aartusinder ikke havt noget andet at bestille end at
sy i Knapper i Tøi, og saa duer de ikke til det
engang!" — Det gik op for mig, at han maatte ha havt
en Scene idag igjen; rimeligvis en af de slemmere.

— „Men hun er jo saa gjennembra," fortsatte han
i en sentimentalere Tone; „og der var ikke Tale om
at leve uden hende; disse Uveirsbyger faar man jo ta
med; hun er jo min bedste Ven alligevel; du maa
ikke tro jeg vil være ugift!" —

— Han angrede sin Oprigtighed, kunde jeg forstaa.
Jeg beroligede ham efter Evne, men tænkte ved mig
selv: det var dog godt, at jeg var fornuftig.

–Ja Gud véd.

Man vil ha os til at tro, at der ikke er mere
mellem Himmel og Jord end et Par Kampestene. Men
naar jeg altsaa nu med disse mine egne to hidtil ikke
straffede eller tiltalte Øren udtrykkelig hører hende
banke paa mit Vindu om Natten — skjønt jeg bor i
tredie Etage–

Eller naar jeg vaagner op af en Drøm og føler i
begge mine Arme absolut tydelig Trykket efter hendes
Legeme som netop i dette Øieblik hvilede der, —
Trykket, Varmen, alt, med samme fuldstændige,
usvigelige Tydelighed som man i det hele kan føie Trykket
af et varmt Kvindelegeme . . .

Saa maa jeg spørge mig selv hvad jeg egentlig
skal tro.

Jeg synes jeg kunde dø paa at hun var her inat
— personligt, legemligt. Da jeg vaagnede, blev jeg
endnu liggende en Stund, med lukkede Øine, saligt
lykkelig, holdende hende fast, fast . . . Jeg var
vaagen ! — Først efterhaanden mærkede jeg, hvorledes
mine Arme blev tomme, hvorledes Trykket ophørte,
hvorledes hun langsomt og stille forsvandt . . . Jeg

10 - Garborg. III.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0139.html

		Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige / 133 (1908) Author: Arne Garborg Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|