- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
137

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRÆTTE MÆND

137

Midnatstid, at det tusler og hulker der ude i Entréen
. . . jeg behøver bare at tænke mig hende i den
Gamles Arme, beflækket af hans væmmelige, tandløse
Kys — — Mange Tak, Frue! Jeg skal ikke ha den
Ære at dele Saligheden med de unge Kurtisører.

Var det rimeligt at hun skulde vedligeholde nogen
Art af „venskabelig Forbindelse" med mig efter det
som mellem os var passeret? Vilde det have været
korrekt?

Nei. Hverken rimeligt eller korrekt. Men netop
derfor vilde hun have gjort det, — hvis hendes
Forelskelse havde været andet end Komediespil.

— — Hun gav den forlibte. Jo mer jeg tænker
efter, jo sikrere véd jeg det. Selve dette Faktum at
hun blev den fremmede Mands Kammerat — uden
nogensinde paa nogen Maade at forraade eller antyde
endog Muligheden af andre Hensigter — var jo kun
paa den ene Maade at forstaa. Og saa alle de tusinde
Smaating, disse flygtige Glimt, som ikke kan fastholdes,
endnu mindre omsættes i Ord —: Nuancer i Stemme
og Blik; bløde, varme, sugende, man kunde sige nøgne
Haandtryk, som kun den forelskede Kvinde kan
præstere; uvilkaarlige Udbrud og Ord; denne magnetiske
Trang til legemlig Nærhed . . . ikke at tale om alle
disse Blomster hun plukkede til mig i Skov og Mark,
disse megetsigende Blaaveis’er og Forglemmigeier . . .
Og saa hin sidste Gang —: denne blødt-hensynkende,
saligt-hendøende Maade, hvorpaa hun gled halvt
bagover i mine Arme, med lukkede Øine, gysende gjennem
hele det varme Legeme ... og hun lod mig kysse
sig —! Komedien var ialfald blandet med ægte
Elementer. Men i rette Øieblik huskede hun altsaa den
betryggende Stilling som Fru Ryen — og rev sig løs.
Dagen efter har hun frigjort sig for ethvert Spor af
Sentimentalitet, leet af det hele, sparket mig væk, om-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free