Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆTTE MÆND
139
— Nu kunde vi kanske „findes, vi to", hun og jeg;
nu er vi begge mindre sentimentale. Jeg ialfald. —
Undres paa hvad det er for et Slags Snerperi som
gjør, at man kvier sig for at gjøre den Kvinde man
holder af, til . . . „Mætresse"?
*
Dette blev dog min vondeste Historie.
To Gange før har jeg passeret den Meridian —
(bortseet altsaa fra de mange Gange jeg har været
mer eller mindre nær den). Begge Gange opløste
Sygdommen sig om resp. tre og et Aar i en stille
Sentimentalitet, som maaske endnu ikke er helt
helbredet, men som ialfald ikke var farlig.
Denne Gang tager Sygdommen en slemmere
Vending. Maaske havde jeg nu mindre Modstandskraft.
Maaske er sene Forelskelser i det hele naturstridige.
Denne triste, høstlige Følelse af at dette vistnok er
sidste Gang, at den store Pan aldrig mere vil røre
sig i mig, — virker vel ogsaa med. Det er saa
ubarmhjertig fortvivlet.
— — Naa, simpelthen: denne Historie blir den
værste, fordi den var den dummeste.
Dr. Kvaale vil ha mig tilfjelds.
„De lever lidt stærkt," gneldrer han, „og sidder
for meget inde og fantaserer; det duer ikke det. Ud
og friske paa Dem, Far. Fjeldluft,_ det er netop noget
for Dem . . . frisk som Champagne mod denne døde,
dovne Luft her nede paa Fladlandet. Ikke at tale om
denne Søppelkasselugt man kalder „Luft" her i
Kristiania!"
Ja, ja; jeg faar slaa lidt Mynt og drage da.
Rigtignok er jeg blit doven, og rigtignok er jeg voxet
temmelig fast til Brostenene ... og min Krog i Grand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0145.html
