Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆTTE MÆND
145
et koldt Omslag. Alt er mig behageligt; selv de
fantastisk-klædte Bønder holder jeg af; de konstrasterer
saa velgjørende mod Kristianiatorsken. Og deres
Sprog —; uendelig finere og renere og mere
aristokratisk klinger det mig end dette bru-tale Østlandsmaal;
— jeg er endnu Vestlænding nok til at høre den
hæse Raahed i den „Viken’ske" Sprogtone. — De
tørre, brægende Bureaukratstemmer, som fører den
dannede Konversation i Kristiania Saloner, kan ogsaa
i Længden trætte Taalmodigheden ud af et Øre, der
har musikalske Fordringer. — —
Om det er Fjeldluften eller alle de „nye Indtryk"
eller den nødtvungent indskrænkede Brug af Alkoholica
— nok er det: jeg er roligere. Jeg plages ikke saa
bestandig af de samme Tanker. Og jeg har
Modstandskraft.
Jeg kan virkelig gaa omkring og tænke paa andre
Ting. Uden særlig Anstrengelse. Og naar hun
kommer, jager jeg hende hjem igjen med hendes Feiekost
af en „Ægtemand".
Naa, naturam furca . . . Om Natten er det værst.
Jeg drømmer at hun har giftet sig af Fortvivlelse; at
hun lever flot for at glemme sit Ægteskab; at hun
pludselig en Dag ser at det ikke gaar; rømmer fra
det hele; flygter tilbage til den eneste hun holder af;
reiser efter mig; med Jernbane til Kongsberg, med
Skyds til Hitterdal; faar opspurgt Hotellet, Værelset . . .
banker paa, styrter ind; Graad, Omfavnelse —: „her
er jeg; tag mig!"–
— Men jeg faar sove naar jeg drikker et
Kvantum 01.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
