Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
TRÆTTE MÆND
Huldresang.
Jeg sætrer høit under Huldre-Tind;
der suser i Kløft den vaade Vind.
Og Renen tusler i Sten og Ur
og gnager paa Mos og flyr for min Lur.
Men mellem det krybende Dvergbirk-Krat,
der piber Snipen hver regntung Nat.
Jeg drev min Buskap der ind en Kveld,
langs Svarte-Tjern ved Munkestofjeld.
Og Skodden hang svalende tæt over Kammen,
og Fjeldkollen sortned i Skyen sammen.
Og Bjelderne singled og sang langs Sti
med flygtende Klang, mens vi drog forbi.
Der saa jeg min Gut. Han var mødig og mat,
havde vildret sig væk i den dybe Nat.
Men Taagen hun letter for Vift og for Vind,
og Fjeld kan ei fange fredsælt Sind.
De flygter og flyr. Det er koldt paa Hei.
Og nedover finder de alle Vei.
Han saa ikke den som sad huld der bag
og lyttede stilt til hans Aandedrag,
og bøied sig frem mod hans brune Kind
og saa ham hedt i hans Øie ind . . .
Og Taagen hun letter, og Sol lægger Vei.
Der er ikke nogen som drømmer om mig. —
— Nu synger det dybt ind i Huldre-Tind;
nu bjerger vi Bøling i Bergheller ind.
I Skodden bag Skaret staar Gaarden min gjemt;
de finder den ei, og Veien er glemt.
Jeg længter i langsomme, lange Aar;
men Somre kommer, og Somre gaar.
(Lokker.)
Aa hurulihu;
Kom Gjeit og kom Ku!
for Bergblom og Vove
skal sove.
Og Vinden er kold i de lange Nætter . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
