Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆTTE MÆND
155
Mærkelig nok: Posten bragte mig et Brev. Jeg
overfaldt det med Glubskhed og rev det op . . . (fra
hende??!) —
Langtfra. Et Par Forlovelseskort. Hvem? —
Hvad-fornoget? Min gamle Medrangler Blytt, Don Juan,
Maleren?
Store Himmel. Selv han.
„Som Haar af Hovedet drypper de bort", eller som
daarlige Tænder. Ensomheden spænder sig trangere
og trangere om mig. Snart vil jeg være indestængt i
den som i en Celle.
En underlig Følelse. Alene. Ganske alene. Som
en Fjeldtop; Ansigt til Ansigt med Gud.
Jeg taaler det ikke. Jeg blir gal. Jeg faar vove
dette Fornuftægteskab alligevel, for at have nogen om
mig. Ikke være alene i den triste Leilighed gjennem
lange, stormende Nætter, naar Spøgelser sukker og
Aander banker; et Ægteskab er vel alligevel det bedste
man kan finde paa til Beskyttelse mod Evigheden, der
mørk og kold som en Oktobernat vil synke ned over
en omtumlet Sjæl i Vildmarken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
