- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
160

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

160

TRÆTTE MÆND

Hjerte. I en liden halvpolitisk Soirée hørte jeg en af
de ledende Skomagermestre sige: „Jonathan er en
meget dygtig Mand; men jeg véd ikke —; jeg kan
lissom ikke faa nogen rigtig Tillid til ham!" — En
tilstedeværende Storthingsbonde og Lægprædikant
nikkede og sa: „Han er Aandsaristokrat." — De har
Instinktet.

XIII.

Jeg overfaldes af Rørelse hver Gang jeg definitivt
tager Afsked med et Par gamle Støvler. Disse
Tvillinger, der fra Fødselen af og indtil nu saa taust og
trofast har fulgt mig, baaret og støttet min Personlighed
paa alle dens Veie, og som nu simpelthen afskediges,
paa graat Papir, uden Pension, uden Orden, — de blir
mig saa underlig sørgmodige.

Der er Weltschmerz i deres nedslagne Miner,
Bebreidelse og Bitterhed i deres Hængen med Ørene.
„Saa det er Enden paa Visen altsaa; det er Takken!
Simpelthen slænge os væk, som man sparker fra sig
gamle Elskerinder. Og saa bytte os bort mod disse
kjedelige, ferske, sjælløse Skomagerfabrikater, denne
Handelsvare som bare er et Aftryk af Læsten . . ."

„Det er sandt, det er sandt, mine Venner," sukker
jeg. „Men Livet er slig. Vi skifter jo endogsaa Hud,
— vor egen kjødelige Hud, som engang var
Muskelvæv, Nerver, Blod, Sjæl . . . kaster den simpelthen
af, efterhvert som den blir udslidt."

Og med skaansom Lemfældighed sætter jeg de gamle,
skjæve Støvler, der var blevne en Del af mit Jeg, op
paa et Loft eller noget andet Sted, hvor de kan være
sikkert gjemte. Jeg kan ikke give dem bort; det vilde
være modbydeligt at lade de gamle trofaste Væsener
skifte Sjæl, bytte mig bort mod den første, bedste
Slusk eller Landstryger. Men jeg vil heller ikke se

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free