- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
161

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRÆTTE MÆND

161

dem igjen. Det vilde være som at se Spøgelser, —
Skeletter med brustne Hjerneskaller og store, tomme
Øine.

Var det ikke for dette hæslige, moderne Byliv med
dets evige Hjemløshed — Nomadeliv uden Ørkenens
Frihed, uden Fjeldets Friskhed —, jeg tror jeg kom
til at oprette et Skogravsted, et Støvlemausoleum. Der
vilde jeg ha staaende samlet, Side om Side, ordnede i
Afsnit, i Kapitler, alle de Sko jeg har slidt; og hver
Søndag vilde jeg gaa derhen og gjøre min Andagt. Og
naar jeg var død, skulde ogsaa Sarkofagen bli hensat
der; for hvad er Ligkisten andet end vort allersidste
Par Støvler?

*



„De har ikke megen Respekt for Literaturen,
Jonathan ?"

„Endnu mindre for Literaterne. Saadan en
Skribent er mig som den unge Jypling der en Aftenstund
lister sig ud med bankende Hjerte og blege Kinder
for at gjøre Erobringer paa Karl-Johan. Jo, alt vel;
Tøsen smiler yndelig, og han opdager at det ikke er
nogen almindelig Tøs; tvertimod; det er en Dame; en
Kvinde, en virkelig Kvinde, en som er blit forelsket
i ham bare ved at se ham; han er Gudernes Yndling;
han befinder sig midt oppe i et Eventyr. Og han
blir lykkelig og enthousiasmeret og udkrammer al sin
stakkels syttenaars Visdom for Kvindfolket og glimrer
med sin Smule grønskollede Aandrighed; for hun skal
opdrages! Han lægger alt Planer om hvordan han vil
„hæve" hende, udvikle hende til noget høiere, et
Væsen der skal være ham værdigt; og hun smiler og
smiler og er svært modtagelig; — imidlertid er han
paa hendes Kammer, og Erobringen er fuldbragt.
Hjah? — alt godt og vel; men om Morgenen sniger
han sig bort fra hendes Hule med Halen mellem
Benene; for nu véd han, at hun dog ikke var andet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free