Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆTTE MÆND
165
Vi stod ved vort almindelige Hjørne i Karl-Johan og
skulde netop skilles for at gaa til hver vort
Middagsbord. Da kommer, som sendt af Skjæbnen, en Trille
med tre Mennesker i, to Damer og én Herre . . .
Jeg steilede, gjemte mig bag Mark-Olivs brede
Skuldre og tykke Haarmanke og satte Lorgnetten
paa . . .
En ældre, elegant Herre af et noget forlevet
Udseende; en ældre, madamagtig Dame, idiotisk kry over
at kjøre saa standsmæssigt ... og saa hun.
Jeg skulde ikke have troet det. Gusten, rødøiet,
slåp, med et irriteret, hysterisk Drag om Munden;
uhyggeligt lig den gamle Dame ved Siden af sig, men
næsten ældre; sygelig, kjed, nervøst opjaget,
overanstrengt; — jeg stod stiv af Forfærdelse.
Og af en pludselig, fortvivlet Sorg.
Forbi. Forbi. I al Evighed. Denne triste,
uhyggelige Sygehusskabning er det altsaa, jeg har digtet om
til en Havfrue og en Løvinde. For hende har jeg lidt
alle de taabelige Kvaler og ligget søvnløs saa mangen
en hallucineret Nat. —
Jeg trykkede i Taushed Mark-Olivs Haand og gik.
Kold og flau og slåp, ribbet for min sidste Drøm;
ribbet, ribbet. Intet mere igjen. Det er værre at ribbes
for en smertelig Drøm end for en behagelig
Virkelighed.
–Jeg skulde givet mit Liv for at have set hende
som Bacchantinde, halvnøgen og kjæk paa en høi
Triumfvogn, med Roser i Haaret og et haanligvellystigt
Smil, fulgt af ti fastlænkede Tilbedere med Tungerne
ud af Halsen . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
