Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
TRÆTTE MÆND
Men i Samvittighedsnaget en Draabe smigret
Forfængelighed.
Og i Forfængeligheden et Atom Selvforagt.
XIV.
(November.)
Dette haabløse Veir. Regn og tudende Storm;
Banken og Larm med Tagstene og Porte; Hyl i
Skorstenspiberne, Regndrev mod Ruden. Veir til at gaa under
i, synke, forfalde; drukne; tumle ud i Akerselven en
stummørk Kveld; ingen vilde høre Dødsskriget.
Det store Ligtog
gaar gjennem Verden.
Mefisto synger
som Klokker foran Færden:
„Er der intet mer igjen,
din Sjæl kan vinde Ro paa, —
trøst dig, trøst dig, snille Ven,
Døden kan du tro paa."
XV.
(2. Jan. 87.)
Nu har jeg ranglet pent en Stund; Theselskaber og
Juleballer. — Man faar taale det.
Jeg har jo Frk. Berner. Blir det for trist, kan jeg
altid sætte mig til at konversere hende. Hun er ikke
dum. Gudskelov.
Men iaften kunde ikke hun heller hjælpe. Jeg var
umulig. Kjedsomheden overvældede mig; Tomheden
blev til Tristhed, til Kval, til fysisk Lidelse.
Jeg var „forkjølet".
— Uf, det er værre. Det er værre end som saa.
Det er Døden og Afgrunden. Det er Amen og Slut.
Jeg er ikke ung længer. Jeg er den ældre Herre.
Det er ikke mig de søger, de smaa danse- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
