Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
TRÆTTE MÆND 196 1
Stakkels Onkel Berent skræmmer mig forresten ikke.
Jeg ser ham bestandig dinglende — nikkende og
duppende, blundende ind med et noksaa fornøiet Smil i
sit runde Gesicht; han skal bare ta sig en længere
Lur, han. Stillingen synes ikke at genere ham
synderlig.
— Jeg kjendte ham jo næsten ikke.
— — Det gaar ikke længer, dette her. Jeg faar
bide i det sure Æble, gjøre mig tilvens med Pastor
Løchen og gaa Ture med ham.
Dumt af mig, det der. Han gjorde det naturligvis
i den bedste Mening; altid skal jeg være saa
ømfindtlig. Han havde jo ogsaa Ret. Dette evige Drikkeri
er egentlig idiotisk.
Det er bare denne forfærdelige Ødslighed og
Ensomhed — Fanny, Fanny! hvorfor traf jeg dig ikke
før. —
Han har let for at snakke, han, som sidder der i et
trygt, lunt Hjem; alt i Orden, en god Gud og en
hyggelig Kone; han kjender ikke dette Slid, han, dette
Slid under Brystet, dette slidende, forsmægtende Savn
— og saa denne Kulde ... De har saa let for at
præke, alle disse lykkelige, disse velanbragte; —
kjedelige Mennesker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
