Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆTTE MÆND
197 1
XXVII.
Gud, hvor jeg misunder denne Præstemand. Tænk,
have noget der er helligt . . .
Noget som man har Religion for; noget som har
Værd, som har Varighed, som bestaar; noget som man
kan hvile ved og bygge paa, holde sig til under alle
Omstændigheder . . .
Noget der er en helligt! Virkelig helligt! — Et
lønligt Haab; en salig Forvisning; noget §om man ikke
taaler at høre bespottet eller besnøflet; noget som er
en dyrebart; noget som man værner o^ dyrker —
En Fred som Verden ikke kan give eller tage; en
Skat som Møl og Rust ikke fortærer yr- —
Lykkeligt; lyksaligt. Sødt som en Jiemmelig
Kjærlighed, trygt som et Hjem. Aa, jeg hjemløse og
forlorne ; jeg som ikke blot har tilsat mit Gods, Vnen
ogsaa min Evne til at finde hjem igjgn.
Jeg ligger for den rige Mands Dør fuld af Saar,
men vaagner ikke desto mindre hver Morgen i
Helvede og i Pinen.
Aa, disse „store Idéer" som man byder os og vil
at vi skal nøie os med . . . istedetfor Religion sogar!
— Naar jeg tænker tilbage paa de mange og meget
store Idéer som jeg har været med at drikke for, fra
Skandinavismen til den frie Tanke, Idéer som dels er
realiserede og dels urealiserede, men som i begge
Tilfælde har gjort os — akkurat ligesaa ulykkelige
som vi før var ... da maa jeg vrænge Digterverset
om og sige:
. . . Begynder som en Brauten paa Torvet en Dag,
og ender som et Gisp under Sygestuens Tag.
Saa bæres den i Stilhed til Kirkegaarden hen,
og af den hele Svindel er ’ke Filla igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
