Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆTTE MÆND
231 1
der, varm og hvid, med dybe, dunkle Øine som
tilgav .....
Sjelden træffer jeg Jonathan nu. Han er kold og
egenretfærdig og grund, uden Anelse om Livets Dybder.
Træffes vi, blir det Disput. Han har en næsten
halvdannet Foragt for det som han ikke skjønner. Og
trods sin „Stolthed" forsmaar han ingenlunde at hjælpe
sig med Kneb, — Tilsnigelser, Fordreielser, tom Haan,
flotte Postulater.
„Spiritismen er ikke bare til at le ad," mente jeg;
„endnu famler den i Uvidenhed og Barnslighed og er
omspunden af Humbug; men den søger ialfald at sætte
os i Rapport til Evigheden, og til syvende og sidst er
det dog det ene fornødne."
Han trak paa Skuldrene og saa paa mig. „Kan
man ikke slippe med mindre?" sa han.
„Hvad mener De?"
„Jeg har ogsaa i den senere Tid tænkt at anlægge
en fin-de-siécle-M.aske,u spottede han; „men jeg maa
tilstaa, at hvis der forlanges Ærbødighed for den
engelsktalende Cicero, saa — -—."
- — Denne absolute Mangel paa Forstaaelse!
XXXVIII.
(20. Marts.)
Postbudet bragte mig et Brev med sort Rand; jeg
syntes at kjende Haandskriften. Stukken af en
pludselig Angst rev jeg det op; det var undertegnet „Dr.
Kvaale".
— — Endnu skjælver jeg. Denne Rædsel er ikke
til at overvinde — —
„Kjære Gram.
Jeg kan ikke længer. Naar dette Brev er færdigt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
